Mon ikke de fleste kender den situation, at de pludselig finder ud af, at de er helt forkert klædt på til en eller anden lejlighed? Det var i hvert fald, hvad en stribe kvinder oplevede for nylig, da vi var en større flok mennesker, der mødtes til en festlig lejlighed i en forening.
Arrangørerne havde ikke advaret på forhånd, og det lignede selvfølgelig en stor fejl, for de indledte arrangementet med en frisk spadseretur i skoven for at samle lidt appetit til den efterfølgende middag.
Men der stod de fleste af damerne i deres fine skrud og med sko, der var alt andet end velegnede til en travetur i skoven. Nogle havde valgt høje stiletter til begivenheden, og de så nærmest lamslåede ud ved tanken om at skulle ud at gå i skoven. Andre havde elegante sandaler på, og de var jo ikke meget bedre til formålet.
Der var ved at brede sig et mindre oprør i selskabet, men så bekendtgjorde arrangørerne med et bredt smil, at det havde de da selvfølgelig tænkt på. De havde til formålet fremskaffet en stor mængde støvler i forskellige afskygninger og størrelser, som damerne kunne låne til traveturen.
Og så gik kvinderne ellers i gang med at udskifte fodtøjet. De dyre sko fra Gardenia eller støvler Shoe Biz blev stillet op på rad og række i de festlokaler, der var lejet til formålet, og støvlerne blev trukket på.
Det var et lidt morsomt syn, for i de fleste tilfælde passede støvlerne ikke til damernes påklædning.